Artikler » Bjørneklo        
Grundejerforeninger
  
Artikler
    
Links
  


Sammenslutningens forårsmøde den 20. maj 2003 havde emnet "Naturpleje i Helsinge Kommune", og det koncentrerede sig om bekæmpelsen af kæmpebjørneklo. Konklusionen på dette område er, at bjørneklo er farlig, fordi den er meget giftig. Derfor skal den udryddes.

Til at give orienteringer til de ca. 40 fremmødte deltagere fra medlemsforeningerne var inviteret miljøteknikker Ruth Sthen Hansen fra Frederiksborg Amt, biolog Anne Haugaard fra Helsinge Kommune og skovfoged O.A.K. Nielsen fra Tisvilde Skovdistrikt.

Bjørneklo

Planten er kommet til Danmark fra Kaukasus, men dens naturlige fjender er ikke fulgt med, men den ædes dog af får og heste. Planten har akklimatiseret sig her i landet og er særdeles hårdfør. Således kan ingen andre planter trives side om side med bjørneklo. Det er vigtigt at bekæmpe den inden den sætter frø, idet en enkelt frøskærm kan indeholde 50.000 frø og altså potentialet til mange nye planter. Frøene kan ligge op til 7 år uden at spire, og hvis de pløjes ned endda endnu længere.

Bekæmpelsen er dermed et langsigtet projekt. Planterne skal enten graves op/rodstikkes minimum 20 cm. under jorden eller sprøjtes med Round Up. Hvis man vil grave dem op, skal man være opmærksom på, at plantesaften er giftig, hvorfor den ikke må komme i berøring med kroppen. Opgravede eller afskårne plantedele må aldrig komposteres. De skal fjernes ved afbrænding (småt brandbart) eventuelt ved anbringelse i sækken med dagrenovation. Hvis man sprøjter, må det kun være direkte på plantedele af bjørneklo. Der må aldrig sprøjtes bredt over området.

Det er kun Round Up, der virker. Salt har ingen virkning.

På skrænter og i moser bør bekæmpelse alene ske ved hjælp af Round Up, idet opgravning kan/vil give skader af betydelig rækkevidde.

Biolog Anne Haugaard fra Helsinge Kommune oplyste, at der er rigtig mange bjørneklo i kommunen. Ved hjælp af indberetninger fra borgerne er registreret 330 steder, men antallet forventes at stige. Kommunens politik er af hensyn til mennesker og dyr at undgå kemisk bekæmpelse, men samtidig erkender kommunen, at det i tilfældet bjørneklo ikke altid er muligt. Så selv om man har en generel politik om ikke at sprøjte, så dispenseres der, når der er tale om bjørneklo.

Der er etableret et samarbejde mellem kommunerne i Frederiksborg Amt om bekæmpelse af bjørneklo, men af økonomiske årsager må man indskrænke sig til at registrere tilstedeværelsen og give information til borgerne.

Helsinge Kommune har en strategi for bekæmpelse af bjørneklo. Den omfatter:
- Etablering af indhegninger til får, hvor der er tale om større arealer.
- Ønsker primært manuel bekæmpelse.
- Prioriterer områder med børn fx ved skoler og turister fx ved strandtrapper.
- Bekæmpelse af enkelte planter fx langs veje.
- Fælles indsats i samarbejde med fx grundejerforeninger.
- Områder med stor synlighed fx ved genbrugsstationen og Skærød Sø.
- Isolerede områder.

Helsinge Kommune vil gerne samarbejde med aktive grundejerforeninger om bekæmpelse. Henvendelse kan rettes til Biolog Anne Haugaard i Teknisk Forvaltning, telefonnummer 4877 7777.

Grundejerforeningerne blev kraftigt opfordret til at påvirke medlemmerne til enighed om, at
blomstrende bjørneklo er bandlyste.

Miljøteknikker Ruth Sthen Hansen, Frederiksborg Amt oplyste, at der ikke er nogen lov, der pålægger amtet en tilsynsopgave på dette område, hvorfor det var blevet nedprioriteret efter en kampagne var gennemført i 2002. Amtets foretager derfor alene registrering og koordinering mellem kommunerne.

I 2002 blev der registreret 1.500 områder med bjørneklo i amtet. Borgerne kan foretage registrering af forekomster direkte på et kort, der er tilgængelig på www.landskabsukrudt.dk.

I erkendelse af problemets seriøsitet og omfang bruger amtet også Round Up til bekæmpelse af bjørneklo, men kun mod den enkelte plante.

Der var herefter en glimrende diskussion mellem panelet og mødedeltagerne. Denne diskussion medvirkede til at understrege de givne informationer om bjørneklo. Sammenfattende kan det summeres således:
- Bjørneklo er giftig, sejlivet og ødelæggende for andre planter, hvorfor den skal bekæmpes, fortrinsvis manuelt, men i givet fald også med kemiske midler.
- Blomsterstanden og/eller planten som helhed bør ikke i tørret stand bruges til dekoration.
- Ved arbejde med bekæmpelse skal huden være beskyttet, hænderne med arbejdshandsker, idet saften kan fremkalde eksem, som vanskeligt kan kureres. Hvis man får saft på, skal huden straks vaskes, og man skal holde sig borte fra solen.
- Bjørneklo kan ikke holdes nede ved slåning af græsplæne, idet den kan krybe langs jorden og derfra formere sig med frø.
- Afhuggede/opgravede dele af bjørneklo skal afleveres til forbrænding. Må aldrig komme i kompost.
- Pas specielt på børn og husdyr.

Der kan henvises til følgende:
- www.fa.dk/natur/bjorneklo/indeks.htm
- www.landskabsudkrudt.dk
- Skov- og Naturstyrelsens pjece "Bekæmpelse af bjørneklo".

Afslutning
Denne første del af mødet afsluttedes med, at formanden takkede de tre paneldeltagere for deres meget informative indlæg om bjørnekloen og de gode forklaringer, der var givet under debatten med sammenslutningens medlemmer. Medlemmerne takkedes også for deres aktive deltagelse. Endelig bad formanden om at blive orienteret, hvis foreningerne retter henvendelse til kommunen om assistance til bekæmpelse af bjørneklo.

Se også Gribskov kommunes vejledning her:

http://www.gribskov.dk/Gribskov/web.nsf/AnkiroFind?readform&q=Bjørneklo

 24. november 2017  Copyright 2009 Landliggersammenslutningen - Gribskov Vest   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse
Trova tutti i nostri vestiti da sposa corti nella categoria