Information » Sammenslutningens historie        
Grundejerforeninger
  
Links
  

 

Landliggersammenslutningen - hvad er det?

Af Flemming Denker

Sammenslutningen af grundejerforeninger i Vejby-Tibirke kommune blev dannet i 1955.
Årsagen var, at udstykningen af sommerhusgrunde i begyndelsen af 50erne tog virkelig fart og på en måde kom lidt bag på Vejby-Tibirke kommune, hvor udviklingen nærmest var eksplosiv. Men på nogle punkter fattede kommunen sig hurtigt bl.a. med hensyn til grundejerforeninger og forlangte indføjet i udstykningsdeklarationerne, at der snarest efter salget skulle dannes en grundejerforening, der foruden at samle køberne også skulle foretage de fornødne forhandlinger med kommunen i de spørgsmål, der opstod.
Da antallet af grundejerforeninger steg til omkring 50, var det selvsagt en for kommunen mindre heldig udvikling, idet de generelle spørgsmål vanskeligt kunne behandles sagligt på grund af den manglende fælles optræden fra grundejerforeningernes side.

Derfor dannedes sammenslutningen, således at denne kunne overtage de problemer, der var gældende for alle landliggere, og det var fra starten en så stor succes, at næsten alle grundejerforeninger meldte sig ind, og i dag er alle på nær et par stykker medlemmer.

Sammenslutningen var fra starten ikke i den forstand integreret i kommunens organer, men var nærmest et forhandlingsorgan.
Det viste sig dog efterhånden, at det var nødvendigt at finde frem til en mere organiseret samarbejdsform, og derfor blev der i 1968 nedsat et landliggerudvalg, der sammen med repræsentanter skulle behandle alle de spørgsmål, der opstod mellem parterne.
Dette udvalg fungerede kun i et par år, indtil den nye storkommune Helsinge blev dannet. I denne forsøgte man at fortsætte og det resulterede i, at man i januar 1971 godkendte i Helsinge kommunalbestyrelse, at udvalget skulle fortsætte og samtidig godkendte de repræsentanter, som sammenslutningen havde udpeget til at have sæde i udvalget.
Landliggerne i Helsinge kommune blev på denne måde repræsenteret således, at udvalget gennem økonomiudvalget havde indstillingsret til kommunalbestyrelsen.
Til Landliggerudvalget havde kommunalbestyrelsen udpeget 3 medlemmer.
Landliggersammenslutningen havde ligeledes udpeget 3. I landliggerudvalgsmøderne deltog endvidere kommunaldirektøren og kommuneingeniøren, samt ofte borgmesteren.
Udvalget afholdt møde efter behov, hvilket vil sige 8-10 gange om året.

Landliggerudvalget er en saga blot. Det blev afskaffet for nu snart mange år siden – og samarbejdet blev afløst af 4 årlige møder med Teknik- og Miljøudvalget – der nu er reduceret til ét eller 2 årlige møder med Erhvervs- og Turistudvalget.

Men før som nu er problemerne de samme, nemlig først og fremmest de forhold, der berører os direkte:
Ejendomsskatter, dagrenovationsforhold og afgifter, stranden, vedligeholdelsen og renholdelsen af alle private veje, benyttelse af kommunens institutioner (svømmeundervisning, bibliotek m.m.), udlæggelse af arealer til offentlig brug i landliggerområdet, oprettelse af kulturelle institutioner i landliggerområdet samt meget andet.

Sammenslutningen består i dag af ca. 40 foreninger og laug, som repræsenterer godt 3.600 landliggere.

 21. september 2017  Copyright 2009 Landliggersammenslutningen - Gribskov Vest   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse
Trova tutti i nostri vestiti da sposa corti nella categoria