Artikler » Naturbrevkassen Spørg Thomas   Registrer     
Interessante Links
  
Naturbrevkassen med biolog Thomas Vikstrøm

Spørg Thomas - og få svar her

 

Nu kan grundejerforeningens medlemmer få besvaret deres spørgsmål om naturen på Sandet.

Biolog Thomas Vikstrøm, der i flere år har ført morgenfriske medlemmer rundt på Sandet og fortalt om fugle og naturen herude, vil fremover også besvare spørgsmål i Sandpapiret og efterfølgende på hjemmesiden.

Send jeres spørgsmål pr. mail til info@sandet.dk – så sender vi dem videre til Thomas.

De kan selvfølgelig også sendes med almindelig post til: Grundejerforeningen på Sandet, Gammel Kongevej 135A, 3.tv, 1850 Frederiksberg C

Husk navn og adresse!

Venlig hilsen
Bestyrelsen


Første spørgsmål - fra Sandpapiret, marts 2013:
TAKS og rådyr!

 Hej Thomas!

 Taks-træer er dyresikker! Hele taks-træet er giftigt for både dyr og mennesker! Derfor har vi brugt taks som randbeplantning for at have ihvertfald nogle træer for os selv - bortset fra dyrenes fejning. Men, nu - efter 12 år - har dyrene kastet sig over vores taks! Både de nyplantede og de 12 år gamle træer! Hvad er gået galt i rådyrenes verden? Og ligger der nu døde rådyr rundt omkring på Sandet med maverne fyldt af vores taksgrene og taksnåle? Nu vil vi forsøge at sprøjte med blodmel eller den afsindigt stinkende hjortetaksolie. Men det lapper dyrene vel også snart i sig som rent slik?
Med venlig hilsen
Steen, Dyrevænget 2    

(Fotoet viser et rådyr der fejer på enebærbusk - et andet, men lignende problem)

 SVARET:

Hej Steen

Taksens store giftighed er lidt af en myte. Dels er bærrene ikke giftige for de fleste dyre- og fuglearter, dels er det bestemt ikke alle planteædende pattedyr, der ikke kan tåle at spise taksens løv. Drøvtyggere som rådyret og de andre hjortearter kan godt tåle at æde taks, så du har været heldig, at dyrene ikke har vist interesse for dine taksplanter hidtil. Zoologisk Have i København har fx også haft svært ved at forhindre deres lamaer i at æde havens taks, når dyrene var på luftetur, for lamaen er også drøvtygger. Du kan derimod være ret sikker på ikke at få dine taks ædt af énmavede planteædere som vildheste og vildsvin, da disse dyr ikke kan nedbryde taksens giftige indholdsstoffer og nok skal vare sig for at forsøge,.hvis vi ellers får dem tilbage i vores natur. Vildsvin har vi jo senest haft (blandet) glæde af på Sandet i efteråret 2008.

Om blodmel som middel til afskrækkelse af rådyr kan man læse på nettet, at midlet ikke må anvendes i træernes vækstperiode, og at det skal udsprøjtes på tørre planter ved temperaturer ned til mindst 0oC. Herudover vil jeg benytte lejligheden til at citere Weekendavisens haverubrik fra den 28. dec. i fjor, hvori forstkandidat Peter Friis Møller skriver bl.a. følgende om besøg og afskrækning af rådyr i haver: 

"Der gribes tilsyneladende til en hel del forskellige brevkasse-, hus- og bodegaråd såsom udsmøring af ildelugtende hjortetakolie, ophængning af afskrækkende fåreuld, menneskehår, sæbespåner, blodmel med videre. Råd, der i bedste fald virker nogle dage."

og 

"Her i haven er selve urtehaven indhegnet og nyplantninger værnes med småhegn mod bid og fejning, men ellers kan dyrene færdes frit. Det omtalte, besøgende rådyr åd de rosenblade, som frosten ellers ville have taget livet af, og nappede øjensynlig også en del skudspidser og knopper, men lige præcis den rose.... trængte alligevel til en vis beklipning. Så velbekomme og tak for hjælpen til rådyret."

Disse gode råd er hermed givet videre!

Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14

 

 

 

 

 


 

 

    
 
 16. oktober 2019  Copyright 2010 af Grundejerforeningen på Sandet   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse
Trova tutti i nostri vestiti da sposa corti nella categoria