Indsæt:    
Synlighed:     Module:   
 
Information » Fra historiebogen... >>> » Den Gale Magister   Registrer     
Interessante Links
  
Fra bogen: En kort beretning om Ramløse Sand egnens og Birkehusets historie (1993)

Den Gale Magister

Dette er historien om "Den Gale Magister" fra Georg Kunwalds bog: En kort beretning om Raml�se Sand egnens og Birkehusets historie (1993). Vi kan varmt anbefale at l�se hele bogen, der kan l�nes p� Helsinge Bibliotek. Georg Kunwald, der d�de som 95 �rig i for�ret 2013, var s�n af maleren C�sar Kunwald, der var en af egnens mange ber�mte malere og hvis atelier stadig eksisterer p� ejendommen. Den meget s�regne ejendom Birkehuset er nu sat til salg (ved red. afslutning juni 2013). Artiklen er tidligere bragt i Sandpapirets jubil�umsudgave, maj 2010.

-

Den Gale Magister var den lokale befolknings "k�lenavn" for magister Lauritz Jakobsen, der havde v�ret l�rer p� Landboh�jskolen (eller var det p� Polyteknisk L�reanstalt, som Danmarks Tekniske H�jskole dengang hed?).

Han fik imidlertid tuberkulose i en ung alder, og p� et tidspunkt i 1920�erne, da han nok ikke var fyldt 50 endnu, mente l�gerne at han h�jst havde 5 �r tilbage at leve i. De �r ville han benytte til noget bedre, og efter at have opn�et en rimelig pensionsordning flyttede han p� landet sammen med sin ungdomsveninde, den tidligere koncertsangerinde Elisabeth Frisch. Og det blev til Raml�se San, hvor han t�t ved Arres�, et stykke syd for Birkehusgrunden, k�bte sig en grund og opf�rte, i det v�sentlige med egne h�nder, et mindre hus.  

 

 

 

Det blev sagt, at efter han havde l�st alle b�ger p� biblioteket i Frederiksv�rk, m�tte l�ne b�ger i Hiller�d,  og da biblioteket her efterh�nden heller ikke slog til, var kun Det kgl. Bibliotek tilbage til at tilfredsstille hans videbeg�rlighed.

Hvor overdrevet dette nu end m�tte v�re, s� er det ihvert fald sandt, at posten meget ofte bragte store bogpakker til ham fra K�benhavn. Det er nok karakteristisk for ham, at da jeg (som 13-�rig) var kommet til Danmark med Raml�se som den f�rste station, kom han oftere over til os og n�rmest forh�rte mig om ungarske forhold.  

Jakobsen var et bem�rkelsesv�rdigt menneske, velbegavet, farverig og med en videnskabelig interesse i alt, teknik og h�ndv�rk og humaniora.  

Han var overrasket over - fortalte han til min senere stedmoder og til andre - s� meget jeg vidste om det, han spurgte om, - men han accepterede ikke oplysningerne uden videre. Han gav sig i kast med at l�se om ungarnsk historie, etnologo m.m. og siden fik jeg lange breve fra ham, hvori han uddybede de i samtalerne ber�rte emner. I det hele taget f�rte han en stor korrespondance med personer, han havde fattet interesse for, bl.a. min stedmor Ellen og Herman Vedels datter, Birgitte (Fischer-Hansen). Brevene var altid interessante, fulde af oplysninger, lune og med kvikke bem�rkninger.

Jakobsen kunne forudse, at sommerhusideen ville brede sig, at der ville komme eftersp�rgsel p� attraktivt beliggende grunde. Jord var endnu billig i disse egne, og han k�bte mest muligt, op til og i n�rheden af sin egen grund. Han var s�ledes nok med til at skrue priserne lidt i vejret, men det kom jo p� en m�de ham selv som allerede jordejer til gode, og prisstigningen var i begyndelsen til at overse.

Han har selv fortalt mig, at han aldrig har givet mere end en kvart �re pr. kvadratalen. De bare jorder, som havde v�ret dyrket lige til han k�bte dem, omgav han med randbeplantninger, en opdeling i parceller, og han tilplantede grundene n�nsomt. Hertil brugte han is�r eg, som efter den r�dende mening ikke kunne gro p� egnen. Det var, s� vidt jeg ved, en amerikansk sort, som Jakobsen ikke alene f�lte sig sikker p� kunne gro d�r, men som ville gro hurtigt. Lokalbefolkningen rystede p� hovedet af hans jordk�b og det store arbejde han spildte p� beplantningen. I folkemunde blev han aldrig kaldt andet end "den gale magister".

Til dette navn medvirkede ogs� hans byggeri. I f�rste omgang forl�ngede han huset, og det var der ikke noget m�rkeligt i. Da han stadig fandt at mangle plads, valgte han, i stedet for at fjerne taget og s� at bygge en etage op oven p� stueetagen, at l�fte hele det best�ende hus op ii 1. sals h�jde og s� at opbygge stueetagens mure under de gamle. Det gjorde han ene mand med en enkelt donkraft, senere dog to.

Han l�ftede f�rst det ene hj�rne et par centimeter, klodsede op, flyttede donkraften et lille stykke og l�ftede igen. S�dan blev han ved hele vejen rundt og hele tiden med at klodse omhyggeligt op.

Efterh�nden som der kunne l�gges bj�lker ind under murene, kunne han anbringe donkraften under dem og s� l�fte en hel mursede ad gangen og n�jes med at klodse op kun nogle f� eller blot et par steder under hver bj�lke. Livet inde i huset fortsatte normalt under hele operationen, om end frk. Frisch var hunder�d. De nye mure st�bte han i beton, idet han til forst�rkning brugte gamle sengebunde og metalsengegavle, samt hvad han s�dan kunne f� fat p� af brugbart hos bekendte og produkthandlere.

Da han nogle �r efter byggede en ny l�nge, gjorde han det p� n�jagtigt samme m�de. Han byggede f�rst 1. salen i terr�nniveau, men p� forh�nd opklodset oven p� fundamentet, l�ftede den s� op og opf�rte stueetagen nedennunder. Han p�stod, at det, i hvert fald for ham, var nemmere at g�re det s�dan end p� den traditionelle m�de, fordi han derved sparede at bygge h�jt stillads og is�r at skulle sl�be alle materialerne op ad stiger. At l�fte huset op, kr�vede omhu og t�lmodighed, men ikke megen kraft. 

I 1930�erne begyndte han at s�lge af sine grunde, og jordpriserne var i mellemtiden steget meget betydeligt. Der foresv�ver mig noget om, at han i begyndelsen solgte for 1,40 kr/m2 svarende til 55 �re/al2, senere for mere, men kan v�re jeg husker forkert. Nu holdt man op med at kalde ham "den gale magister", og begyndte at t�nke p�, at han nok ikke havde v�ret s� dum endda.

Jeg kan ikke huske, hvorn�r han d�de og hvor gammel han blev, men det var nok snarest engang i 1940�erne, og mon ikke han blev ca. 70. Han fik ordentligt sn�ret l�gerne. Hans hus st�r der endnu, og vejen, der fra Lille Ryvej f�rer derhen, er opkaldt efter ham: Magisterensvej.-  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    
 
 12. december 2019  Copyright 2010 af Grundejerforeningen på Sandet   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse
Trova tutti i nostri vestiti da sposa corti nella categoria