Information » Medlems ARRANGEMENTER >>> » Ud på Overdrevet med Thomas (17.maj 2014)   Registrer     
Interessante Links
  
Naturvandring 2014

UD PÅ OVERDREVET MED THOMAS
Medlemsarrangement for de naturinteresserede den 17. maj 2014. Artikel med fotos fra den gennemførte tur findes i Sandpapiret nr. 3 - juli 2014

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OBSERVATIONSLISTE FRA NATURVANDRINGEN PÅ MELBY OVERDREV DEN 17. MAJ 2014 MED THOMAS VIKSTRØM

– ARRANGERET AF GRUNDEJERFORENINGEN PÅ SANDET

Karakteristiske hede- og overdrevsarter samt sjældnere arter er markeret med fed skrift.

FUGLE:

Skarv: Nogle få overflyvende

Ederfugl: 20 forbiflyvende, kysten

Tårnfalk: 1 kaldende, fejlbestemt til sortspætte! + 1 fouragerende, musende

Fasan: 1 syngende - skogrende, i Asserbo Plantages bryn

Ringdue: 1 syngende - kurrende, i Asserbo Plantages bryn

Gøg: 1 hørt syngende - kukkende, – langdistancetrækker i tilbagegang

Sanglærke: Syngende overalt; desuden 1 ængsteligt varslende ved formodet rede

Hedelærke: 2 syngende – med en smuk lulul-strofe, der har givet den det latinske navn Lullula arborea

Landsvale: 3-4 fouragerende

Hvid vipstjert: 3-4 rastende

Nordlig gul vipstjert: 25 rastende, flest hanner, dog mindst 1 hun – underart (race) på vej til det høje nord

Skovpiber: 1 syngende

Bynkefugl: 3-4 hanner fouragerende

Sortstrubet bynkefugl: 1 ængstelig han varslende ved Tangvej, her på sin eneste danske yngleplads øst for Lillebælt

Husrødstjert: 1 han set syngende i brynet af Liseleje Plt., må vist høre til i Melbylejren, da det er en typisk byfugl

Rødstjert: 1 syngende lidt syd for husrødstjerten

Stenpikker: 1 rastende

Tornsanger: 3 syngende – med en kort nedadgående hastig strofe

Gærdesanger: 1 syngende, Liseleje Plt. – ”den lille møller” med en kort klapren

Løvsanger: 1 syngende melankolsk ”Snälla söta lilla mama får jag inte gå på bio i kväll”; Sveriges nationalfugl, almindeligst i nåleskov

Gransanger: Flere syngende i brynene: ”Tjifftjaff-tjifftjaff”; kortdistancetrækker i fremgang, almindeligst i løvskov

Skovsanger: 1 syngende i Asserbo Plantages bryn – som lyden af en snurrende mønt på en tallerken

Musvit: 1 syngende, synger sit navn

Gråkrage: Nogle få

Bogfinke: 1 syngende, Liseleje Plt. - ”detdetdet ka’ jeg si’ li’ så tit det ska’ vær’”

Tornirisk: 4-5 på p-pladsen

Gulspurv: 3 syngende (”en-to-tre-fir’-fem-seks-syyyv”) + 1 par ved formodet rede på jorden + 1 par på p-pladsen nærmest tiggende om føde

 

 

PATTEDYR:

Hare: Mange ekskrementer – tørre og større end rådyrs

 

 

SOMMERFUGLE:

Grøn busksommerfugl: 4 stk. set; larven lever bl.a. på mosebølle

Lille ildfugl: 1 siddende i brandbæltet

Okkergul randøje: 1 siddende i brandbæltet

Lyngmåler: 2-3 ved brandbæltet; larven lever bl.a. på hedelyng

 

 

BLOMSTERPLANTER:

Nikkende kobjælde: Almindelig, afblomstrende (ranunkelfamilien)

Knoldranunkel: Enkelte blomstrende (do.) – med tydelig knold nederst på stænglen (”smørblomst”)

Sandfrøstjerne: Stor vegetativ bestand ved Tangvej (do.)

Alm. stedmoderblomst: Hist og her, blomstrende (violfamilien)

Hundeviol: Hist og her, blomstrende (do.) – dufter ikke og kan ikke bruges til kandiserede violer – derfor ”hunde-”

Alm. hønsetarm: Hist og her, blomstrende (nellikefamilien) – med en lang ”tarm” inde i stænglen

Stor fladstjerne: En stor bestand i blomst ved Tangvej (do.) – egentlig en skovplante

Rødknæ: Lille bestand blomstrende (skedeknæfamilien) – kun på kalkfattig jord, som kan farves rød af den, i familie med skræppe, syre og pileurt

Krybende pil: Almindelig, i frugt (pilefamilien) – bliver højst 1½ m høj

Gåsemad: Almindelig, afblomstrende (korsblomstfamilien) – med lange frugter som kaldes skulper

Flipkrave: Hist og her i blomst (do.) – med vandretstillede, udadrettede, skeformede skulper

Tyttebær: Pæn bestand i blomst (lyngfamilien) – får velsmagende, røde bær

Mosebølle: Pæn bestand i blomst (do.) – får blåbærlignende bær, men ej så velsmagende; Bøllemosen i Jægersborg Hegn er opkaldt efter arten, og udtrykket ”en bølle” om en bisse stammer herfra

Revling: Ret almindelig, vegetativ (revlingfamilien) – får såkaldte sortebær

Mat potentil: Ret almindelig, blomstrende (rosenfamilien)

Alm. agermåne: En stor, vegetativ bestand ved Tangvej (do.) – med grålige bladundersider og uden duft, altså ikke den sjældne vellugtende agermåne

Smalbladet vikke: Hist og her, blomstrende (ærteblomstfamilien) – dyrkes også som fodervikke

Tofrøet vikke: 1 bestand blomstrende (do.)

Vårvikke: 1 bestand blomstrende (do.)

Kratfladbælg: Ret almindelig, blomstrende (do.) – på latin Lathyrus linifolius)

Engelskgræs: Almindelig, blomstrende (hindebægerfamilien) – ”kongens knap”, når man får den mellem tæerne. Beslægtet med Statice og kan også bruges til tørrede blomster

Almindelig mælkeurt: ret almindelig, blomstrende mest i blåt, men også i hvidt og rødt (mælkeurtfamilien)

Blød storkenæb: Hist og her, blomstrende (storkenæbfamilien) – med både lange og korte hår

Hejrenæb: Én bestand ved kørevejen (do) – har blomsterne (og frugterne) siddende mange sammen, som en hejrekoloni

Lægeoksetunge: 2 blomstrende, mange uudsprungne (rubladfamilien) – med blade der føles som oksetunger

Tveskægget ærenpris: Lille bestand i blomst ved Tangvej (maskeblomstfamilien) – med to modsat stillede rækker af hår på stænglen; alm. i græsplæner

Vårbrandbæger: Almindelig, blomstrende (kurvblomstfamilien)

Markfrytle: Almindelig, afblomstret (sivfamilien)

Sandstar: Almindelig, afblomstrende (halvgræsfamilien) – binder løst sand med sine lange udløbere og modvirker sandflugt naturligt

Vellugtende gulaks: Almindelig, afblomstrende (græsfamilien) – dufter i tørret tilstand af kumarin

Rød svingel: Almindelig (do.) – Danmarks almindeligste græs, findes også dyrket

Sandskæg: Almindelig, vegetativ (do) – danner rødlige-grønlige små tuer

 

 

SPOREPLANTER:

Engelsød: ret almindelig (engelsødfamilien) – en lille bregne på tør bund

 

 

SVAMPE:

Vinter-stilkbovist: 5-10 mumier i klitten – med hul øverst i sporebeholderen, hvorfra sporestøvet udskydes

Vårmusseron: Lille fin bestand ved Tangvej – god spisesvamp som danner hekseringe om foråret

Blækhat, ubestemt art: Bestand ved vårmusseronerne – sporemassen flyder hen som blæk. NB! Stor parykhat (tidl. ”parykblækhat”) regnes ikke længere til blækhattene

Rensdyrlav, ubestemt art: Ret almindelig – kan kun vokse svamp og alge sammen, men kan så også leve af næring fra luften, fx siddende på klipper, mure og tørt sand

 

 

 

 

Oplysninger og spørgsmål vedr. foreningens arrangementer:

Annet König
Tlf. 54 14 85 52

Fritidshusadresse: Rygårds Alle 26, 3300  Frederiksværk
 
Mobil: 21 90 11 74 eller 21 38 98 72 
e-mail: annet.ole.koenig@youmail.dk 

    
 
 23. september 2019  Copyright 2010 af Grundejerforeningen på Sandet   |  Om beskyttelse af private oplysninger  |  Vilkår for anvendelse
Trova tutti i nostri vestiti da sposa corti nella categoria